Las Vegas dealer blacklistet i den sorte bog – Snød i Craps
En dealer i Las Vegas er kommet i den sorte bog efter at have snydt Bellagio for lidt over en million dollars sammen med nogle venner. Han er den 36. person, der kommer i denne sorte bog. Det betyder, at han ikke længere har mulighed for at arbejde på et casino som dealer. Han er heller ikke velkommen som gæst. En dommer har fastlagt, at hvis han træder ind på Bellagio, bliver han idømt endnu en fængselsstraf.
Snyd for over én million dollars på Bellagio
Marc Branco havde i en årrække været craps-dealer på Bellagio. Han kunne dog ikke holde sin sti som dealer ren, mens han arbejdede der. Mellem august 2012 og juli 2014 havde han nemlig hovedrollen i en gruppe, der snød Bellagio for $1,2 millioner.
Læs også : Mand røvede bank mens han spillede blackjack
Marc Branco havde hovedrollen
Det er nok ikke lige i den her sammenhæng, at man ønsker at have hovedrollen. Men det hele foregik ved det bord, hvor Marc Branco var craps-dealer. Derfor blev han anset for at være hovedrolleindehaveren. Det resulterede i, at han blev dømt for tyveri og snyd tilbage i 2016. Han fik den højeste straf af Clark County District Court. Straffen lød på mellem fire og 10 års fængsel, som han nu har afsonet, hvorfor han er blevet løsladt. Hans medsammensvorne Anthony Grant Granito, James Russell Cooper og Jeffrey Martin blev idømt mildere straffe, da de ikke havde en hovedrolle i tyveriet fra Bellagio.
Læs også : To nonner stjal penge fra katolsk skole og spillede dem op i Las Vegas
Gruppen lavede højrisiko bets på craps
Marc Branco og hans ven James Russell Cooper var begge craps-dealere på Bellagio. Sammen med deres to andre venner Anthony Grant Granito og Jeffrey Martin foretog de nogle højrisiko bets på craps. De lavede de såkaldte Hop Bets, som er et førsteklasses tilbud på den hemmelige menu for crapsspillet. Hop Bets er væddemål, som du skal vide er tilgængelige for at foretage dem.
Hop Bets går ud på, at du skal forudsige, hvad de to terninger vil lande på, når de bliver rullet næste gang. Når du laver et Hop Bet foregår det verbalt, og derfor har det været nemt for gruppen at snyde casinoet.
Læs også : Live dealer erklærer sig skyldig i snyd – risikerer 5 års fængsel
Gruppen blev lidt for grådige
Gruppen blev i det lange løb lidt for grådige med deres Hop Bets. Det førte naturligvis til at deres ulovlige forehavender blev opdaget. Bellagio undrede sig nemlig blandt andet over, at ét af deres odds på et Hop Bet var på 452 milliarder til én.
Da gruppen efterhånden vandt det ene næsten umulige odds efter det andet, besluttede casinoet sig for, at der skulle kigges nærmere på denne unormale tendens til at vinde disse Hop Bets.
Derfor blev der sat folk fra Gaming Control Board på sagen. De kunne konstatere og fastslog dermed, at craps-dealeren Marc Branco og hans ven snød, så de involverede venner vandt de store gevinster. Det skriver Reviewjournal.com.
Læs også: Poker svindel: Dansk pokerstjerne fik konfiskeret 29 millioner kr.
Kategorier: - Las Vegas - Lovgivning - Svindel - Tyveri
Disclaimer: En gratis bonus, free spins og indbetalingsbonus er som regel underlagt et omsætningskrav og yderligere vilkår. Læs altid de gældende regler direkte hos spiludbyderen. Kampagner nævnt her på siden, der er ældre end en måned, kan være ændret/udløbet.
Artiklen er udgivet