Danske medier gør livet farligt for Theo Jørgensen
Danske mediers dækning af det væbnede indbrud, hvor den professionelle danske pokerspiller blev skudt tre gange i benet, har været så detaljeret, at det ifølge Theo Jørgensen fremover er med til yderligere at sætte hans liv og sikkerhed på spil.
Det er opsummeringen af en opdatering Theo Jørgensen har lavet på sin Facebook, efter at tre væbnede mænd tiltvang sig adgang til Theo Jørgensens hus, berøvede ham et ukendt beløb og skød ham tre gange i benet foran kone og datter.
I opdateringen skriver Theo Jørgensen; ”Efter 36 timer i medieorkanens øje, er det nu heldigvis ved at komme tilbage til en normal hverdag. Kan konstatere, at store medier som TV2, BT og EB alle tre har været dybt forargede over det grusomme overfald. I samme åndedrag har de alle forklaret, hvordan personer som mig beskytter min familie ved at have hemmelig adresse – og telefonnummer. Det bakker de selvfølgelig op med store billeder af vores hus fra luften, stranden, vejen – med vejnavn og endda i flere tilfælde billeder af min kones bil med dertilhørende nummerplade. Enkelte har selvfølgelig heller ikke holdt sig for fine til lige at komme op til vores dør og banke på for lige at få en kommentar fra min kone i den svære tid”
En tydelige skuffet Theo oplyser videre på sin Facebook, at han bliver boende på adressen, men eftersom han og hans familie, takket være de danske medier, nu bor på en af Danmarks mere kendte adresser, så ser han sig nødsaget til at træffe alle nødvendige forholdsregler, og at han aldrig vil have mere end 442 kr. på sig i kontanter.
Som et sidste svirp med pisken skriver Theo Jørgensen, at han; ”som udgangspunkt hellere vil tage 2 skud i det andet lår end udtale mig til et af de tre medier i denne her sag”.
Læs også: Dansk pokermillionær skudt i benet under hjemmerøveri
Kategorier: - Poker - Pokerspillere - Theo Jørgensen
Disclaimer: En gratis bonus, free spins og indbetalingsbonus er som regel underlagt et omsætningskrav og yderligere vilkår. Læs altid de gældende regler direkte hos spiludbyderen. Kampagner nævnt her på siden, der er ældre end en måned, kan være ændret/udløbet.
Artiklen er udgivet