VM QUIZ – 30 spørgsmål og svar om VM i fodbold
Så er det endelig blevet tid til fodbold VM 2018 starter, og fodboldfeberen er derfor over os. Det betyder for det meste, at vi samles nogle stykker ved fjernsynsskærmen for at hygge os - især når Danmark spiller. For at gøre det hele endnu sjovere, har vi samlet en række VM-spørgsmål.
VM gennem tiderne - den ultimative fodbold quiz
Du kan bruge vores VM QUIZ som ren underholdning og se, hvem der ved mest om VM. Eller hvis I er vilde med at oddse, så skal alle eksempelvis smide x antal kroner i en pulje. Den der svarer rigtigt på flest spørgsmål, vinder puljen og kan bruge pengene på at oddse på VM 2018.
Vi anbefaler disse bookmakere:
- LeoVegas Sport – Set på TV
- bet365 – Bedst til livebetting!
- Nordicbet Sport – gode tilbud.
- Unibet Sport – Mange kampagner.
- Betfair Sport – Stort spiludvalg.
Læs også : Kasper Schmeichel Sportsquiz – Alt om Danmarks VM-målmand
1. Hvad hedder Danmarks officielle VM 2018 sang?
Danmarks officielle VM 2018 sang hedder ”Hele Danmark op at stå”. Den er skrevet af, spilles og synges af Thomas Helmig.
2. Hvilke tre lande vurderes til at have de bedste chancer for at vinde VM 2018?
Ifølge bookmakerne er de 3 favoritter i 2018 følgende: Brasilien, Spanien og Tyskland.
3. Hvor mange gange har Danmark deltaget i VM?
Det er femte gang, at Danmark deltager i VM.
- VM 1986 – Mexico (Ottendedelsfinalist)
- VM 1998 – Frankrig (Kvartfinalist)
- VM 2002 – Japan/Sydkorea (Ottendedelsfinalist)
- VM 2010 – Sydafrika (Indledende runde)
- VM 2018 – Rusland (Kvalificeret)
4. Hvilket land har vundet VM i fodbold flest gange?
Brasilien fører denne konkurrence, da de har vundet VM-slutrunden hele 5 gange. I Europa fører Italien og Tyskland. De har hver især løftet pokalen 4 gange.
5. Hvilken dato spiller Danmark deres første kamp ved VM 2018?
Danmark skal spille sin første kamp ved VM 2018 d.16. juni kl. 18 mod Peru. Det foregår i byen Saransk i Rusland.
6. Hvilken tidligere verdensmester er ikke kvalificeret til VM 2018?
Det er første gang siden 1958, at Italien ikke er med til et VM. Italien røg ud, fordi de måtte nøjes med 0-0 mod Sverige på hjemmebane.
7. Hvilke VM-gruppe er Danmark i?
Danmark er i gruppe C sammen med Frankrig, Australien og Peru. Mange synes at Danmark er landet i en super gruppe. Danmark starter med at spille mod Peru, derefter Australien og slutter af med at spille mod Frankrig.
8. Hvor mange lande deltager i VM 2018?
Der er hele 32 nationer, der skal kæmpe om VM-trofæet i Rusland.
9. Hvem var landstræner for Danmark ved VM i 1986?
Det var Sepp Piontek. Landsholdet hittede i slutrunden dette år med spillere som Morten Olsen, Michael Laudrup, Søren Busk, Ivan Nielsen og naturligvis Preben Elkjær, der scorede hele 4 mål under dette VM.
10. Hvornår afholdt man VM i fodbold for første gang?
Det gjorde man i 1930, og der VM har været afholdt hvert fjerde år lige siden med undtagelse af 1942 og 1946 på grund af 2. verdenskrig.
11. Hvad hed træneren for det danske fodboldlandshold ved VM i fodbold i 1998?
Bo Johansson var fra 1996 til 2000 en kompetent og vellidt landstræner for det danske landshold. Han sikrede blandt andet, at Danmark var med i slutrundedeltagelsen i VM 1998. Vi nåede til kvartfinalen, som er Danmarks hidtil bedste VM-resultat.
12. Hvor mange grupper, er der ved VM?
Der er gruppe A, gruppe B, gruppe C, gruppe D, gruppe E, gruppe F, gruppe G og gruppe H, så der er altså 8 grupper, hvor der er 4 lande i hver gruppe.
13. Hvilken dansk landstræner har ført Danmark til to VM-slutrunder?
Morten Olsen vil nok altid blive husket for at have ført Danmark til hele to slutrunder. Det er der ingen anden dansk landstræner, der har formået.
14. I gruppe A er Rusland, Saudi-Arabien, Uruguay. Hvilken nation er den sidste?
Den sidste nation er Egypten.
15. Hvad hed den danske dommer som dømte semifinalen mellem Brasilien og Tyrkiet ved VM i 2002?
Svaret på dette er Kim Milton Nielsen. Da Kim Milton Nielsen var 28 år, blev han udnævnt til FIFA-dommer. Han gik på dommerpension i 2006, men han nåede inden da, at dømme 154 landskampe og 53 UEFA Champions League-kampe – det sidste er rekord for en dommer.
16. Hvilken fodboldspiller har scoret flest mål under VM nogensinde?
Det er Miroslav Klose, der løber af med denne titel. Han har nemlig scoret i alt 16 mål. Nummer to i rækken er Ronaldo med 15 mål.
17. Hvilket land blev nr. 1 i Danmarks kvalifikationsgruppe til VM i fodbold 2014?
Det blev såmænd Italien, som ikke formåede at kvalificere sig til VM 2018.
18. Hvornår slutter VM 2018?
Den store finale spilles i Moskva søndag d. 15. juli 2018 kl. 17.00.
19. Hvilke lande har gennem tiderne vundet et VM?
Brasilien har vundet VM 5 gange (1958, 1962, 1970, 1994 og 2002). Italien og Tyskland har gjort det fire gange hver. Italien har være verdensmestre i 1934, 1938, 1982 og 2006, mens Tyskland har båret titlen i 1954, 1974, 1990 og 2014. Uruguay har været verdensmestre to gange i 1930 og i 1950. Det samme har Argentina, da de vandt i 1978 og i 1986. England blev verdensmestre i 1966, Frankrig i 1998 og Spanien i 2010. Der har altså gennem tiderne kun været 8 forskellige lande, som har kunnet prale af at være verdensmestre i fodbold.
20. Hvornår spilles åbningskampen ved VM 2018?
Åbningskampen i dette års VM spilles i Moskva torsdag d. 14. juni kl. 17.00. Det er Rusland og Saudi Arabien, der åbner ballet.
21. I gruppe B befinder der sig to fodboldstormagter. Hvilke?
Det er de to fodboldstormagter Spanien og Portugal, der skal kæmpe mod hinanden i gruppe B.
22. Hvad hedder den franske landstræner ved VM 2018?
Den franske landstræner er Didier Deschamps. Tidligere var han anfører for det franske landshold, der vandt VM i 1998. Nu 20 år efter, skal han prøve at føre det franske landshold til en ny VM-succes fra sidelinjen.
23. Afrika har fem nationer med til VM 2018. Hvilke?
De fem afrikanske nationer, der deltager i VM 2018 er: Senegal, Tunesien, Marokko, Egypten og Nigeria.
24. Hvilken brasiliansk spiller var med til at vinde både VM-finalen i 1994 og 2002?
Svaret er Cafu. Cafus rigtige navn er Marcos Evangelista de Moraes. Han er en brasiliansk fodboldspiller, som har været forsvarsspiller i den italienske fodboldklub AC Milan. Han har spillet flere kampe for Brasilien end nogen anden fodboldspiller med sine 156 kampe. Derudover har han været med til at vinde VM i fodbold hele to gange, og han er den første fodboldspiller nogensinde, som har spillet tre VM-finaler.
25. Hvad hedder det russiske fodboldlandsholds anfører?
Svaret er Vasili Berezutski. Han er født den 20. juni 1982 i Moskva og er en russisk forsvarsspiller.
26. Hvilke fem lande kæmpede om at være vært for VM 2018?
Det var Belgien, Holland, Portugal, Spanien og Rusland, der kæmpede om at blive værtsland for VM 2018. Rusland løb af med sejren, da de fik 13 ud af de i alt 22 mulige stemmer.
27. Hvilken fodboldspiller har op til VM 2018 udtalt følgende: “VM uden mig ville ikke være et VM”?
Det er Zlatan Ibrahimovic, der er kommet med denne udtalelse i talkshowet ”Jimmy Kimmel Live”.
28. For ikke at ligge på samme tid som VM 2018 har en anden stor sportsbegivenhed været nødt til at flytte tiden for afholdelse af denne. Hvilken sportsbegivenhed er det?
Det er Tour de France, der har måttet ændre planer, så det først starter den 7. juli 2018.
29. En dansk fodboldspiller opfordrede under hashtagget #komsåKEP sine fans til at støtte ham, så han kunne komme med det danske landshold til VM i 2018. Hvem er det?
Svaret er OB’s forsvarsspiller Kenneth Emil Petersen. Han har dog ikke opnået at komme med til VM, selvom han havde lovet sine støtter en Lamborghini og en lejlighed i New York.
30. Hvilken fodboldspiller har scoret tre mål i en finale til VM?
Det gjorde den engelske fodboldspiller Geoff Hurst i VM-finalen i 1966, da de spillede mod Vesttyskland på Wembley Stadium.
Læs også: VM tilbud: Bonus, freebets og gratis kuponer – Fodbold VM 2018
Kategorier: - Underholdning - Bookmakere - Fodbold
Disclaimer: En gratis bonus, free spins og indbetalingsbonus er som regel underlagt et omsætningskrav og yderligere vilkår. Læs altid de gældende regler direkte hos spiludbyderen. Kampagner nævnt her på siden, der er ældre end en måned, kan være ændret/udløbet.
Artiklen er udgivet