Sure Betting lyder rigtig godt for os spillere, men er det nu også så sikkert, som det engelske ord antyder? Vi vil i dette lille indlæg forsøge at sætte dig ind i, hvad det egentlig er for en størrelse. Så hvis du vil vide mere om surebetting, er du mere end velkommen til at læse med her.
Sure betting er kort fortalt, at du kan bruge odds-forskellene hos de enkelte bookmakere. Når der er to mulige udfald af for eksempel en bordtenniskamp eller en fodboldkamp, hvor du kan spille på over eller under antal mål i kampen, så er det, at muligheden for surebetting opstår.
Lad os forklare det lidt nærmere. Hvis to fodboldhold møder hinanden i for eksempel en Superliga kamp, så kan de forskellige bookmakere være uenige om, hvordan oddsene skal være for over eller under 2.5 mål i den pågældende fodboldkamp.
Den ene bookmaker siger måske, at oddsene for over 2.5 mål i kampen er på 2.10, og en helt anden bookmaker på markedet giver odds på 2.0 for, at der scores under 2.5 mål i kampen. Det er lige præcis her, at muligheden for surebetting kommer ind i billedet. Hvis du regner lidt på det, kan du nemlig umuligt tabe penge på dit spil.
Hvis du surfer lidt på internettet, så kan du finde en del hjemmesider, der tilbyder sin hjælp til dig, hvis du vil spille med sure betting. Du skal dog være forberedt på, at det kommer til at tage en hel del af din måske sparsomme tid, og så skal du ligeledes være parat til at investere en del penge i projektet.
Vi må desværre afsløre for dig, at det er sandsynligvis ikke de helt store gevinster, at du vil rende afsted med. Sure betting kaster kun meget små gevinster af sig, da du i gennemsnit vil vinde 1 – 2 % af din indsats.
Lad os igen kigge lidt nærmere på det, for at sætte surebetting lidt i perspektiv for dig. For det kan jo lyde, som lidt af en fantastisk spillemåde. Når gevinsten ligger på så lille en procentdel, så kræver det en enorm indsats på en sportskamp fra din side.
Lad os forestille os, at du virkelig har haft spendér bukserne på, så du derfor har skudt 10.000 kr. ind i en gang sure betting på en sportskamp. Når du regner ud, hvad 1 – 2 % er af 10.000 kr., så ender du ud med at få en lille gevinst på kun et par hundrede kroner.
Som du selv kan læse med egne øjne, så er det ikke noget, som du bliver millionær af lige med det samme. Det vil tage dig en rum tid at nå dertil.
En anden stor risiko, som du tager ved at spille sure betting, er, at du kan risikere at oddsene ændrer sig, mens du er i gang med sure betting. Det kan meget vel ske, at du har fundet den helt rigtige kamp til sure Betting. Du har nu placeret dit væddemål hos den ene bookmaker, og skal i gang med at placere dit andet væddemål hos den anden bookmaker. Men hov, nu har oddsene pludselig ændret sig hos den anden bookmaker, og det er helt bestemt ikke til fordel for dig.
Som du sikkert kan regne ud, så kan du ende op med en grim overraskelse, hvor du altså ikke længere kan lave dit sikre væddemål, men derimod vil tabe en hulens masse penge på dit foretagende.
Det kan jo faktisk godt være, at du går hen og får succes med at spille sure betting, men så kan du støde ind i et nyt og anderledes problem. Når de mange forskellige bookmakere opdager, hvad du har gang i, så begynder de én efter én at limitere dine spillekonti.
Dette betyder, at du efterfølgende kun kan spille for måske små 300 kr. på de forskellige sportskampe. Når du har læst alt det ovenstående, så kan du i dette tilfælde også meget hurtigt regne ud, at dine gevinster vil blive utroligt små.
Efter at have fået al denne viden – har du så lyst til at gå i gang med sure betting?
Spil på Sport |
||
---|---|---|