Den engelske Prins Harry har skabt overskrifter verden over efter en række afslørende billeder fra hans nylige tur til Las Vegas blev lækket på nettet. Nu får fadæsen konsekvenser for den unge prins.
Englands Prins Harry kom i sidste uge i tabloidavisernes søgelys verden over, efter en række særdeles afslørende billeder blev lækket til pressen.
Billederne stammede fra Prins Harrys nylige besøg i ”Syndens By” Las Vegas, hvor den unge prins blev fanget af en unavngiven fotograf imens han var i færd med at spille billard nøgen.
På billederne ses Harry som naturen skabte ham, dog er de allermest private dele blevet censureret væk. Samtidig fortæller en kilde, der hævder at have været til stede under udskejelserne, at Harry havde selskab af en række unge kvinder i sin suite på Hotel Encore i Las Vegas.
Affæren har hurtigt udviklet sig til en skandale for det engelske kongehus, og det ser da også ud til at det nu er slut med løsslupne ture til Las Vegas for den rødhårede prins.
Således beretter Las Vegas Sun om at Harry nu skal stå skoleret for sin fader, Prins Charles, og at han har måttet love at optrinnet ikke gentager sig.
- Han (Prins Harry, red.) lovede sin far, at han aldrig ville tage til Las Vegas igen. Han lovede, at der aldrig vil forekomme drukfester med masser af piger i en hotelsuite, fortæller en anonym kilde til avisen.
Ifølge kilden fik Prins Harry nys om de lækkede billeder kort før han stod på et fly tilbage til England. Den ellers så løsslupne prins var tydeligt chokeret, men på det tidspunkt var skaden allerede sket og billederne havde fundet vej til internettet.
- Han var helt i chok og panik, sagde kilden.
- Smerten kunne ses i hele ansigtet. Han mumlede bare. Det må have været den værste flyvetur i hele hans liv.
Det er ikke første gang, at Prins Harry kommer i mediernes søgelys efter en våd aften. I 2005 var Harry forsidestof verden over efter han var dukket op til en kostumefest klædt ud som en nazist.
Læs også
Natklubber i USA med den største omsætning ligger i Las Vegas
Kategorier: Las Vegas
Disclaimer: En gratis bonus, free spins og indbetalingsbonus er som regel underlagt et omsætningskrav og yderligere vilkår. Læs altid de gældende regler direkte hos spiludbyderen. Kampagner nævnt her på siden, der er ældre end en måned, kan være ændret/udløbet.
Artiklen er udgivet 06/9 2012
Bliv tilmeldt vores nyhedsbrev og få besked, når der er tidsbegrænsede casino bonusser og kampagner hos de casinoer vi anbefaler. Få bonus tips direkte i din indbakke!
Her finder du information om mobil casinoer og pengespil på nettet | |
---|---|
Casinoer
|
Casino Guide
|
Casinospil
|
Slotmaskiner
|
Live Casino
|
Poker
|
Sports Betting
|
Kontakt
|